Spring til hovedindhold
16.06.2025: Driftsforstyrrelse i Hørsholm

Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen mandag d. 16. juni fra kl. 08:00 til kl. 16:00 på Usserød Kongevej 52 og 54 A-F. Vi beklager den gene det medfører.

Med venlig hilsen Norfors Fjernvarme

Servicepersonale på inspirerende besøg hos Norfors

10. juni 2025

INSPIRATION: I sidste uge fik Norfors besøg af Rudersdal Kommunes tekniske servicepersonale, som vi gav en rundvisning på Usserødværket og et oplæg om Norfors’ arbejdsområder. Besøget sluttede med en snak om, hvordan vi sammen kan gøre affaldssortering i hverdagen både nemmere og mere effektiv.  

Affaldssortering i hverdagen kan være en udfordring – også på skoler og plejehjem, hvor mange mennesker færdes og hverdagens travlhed let kan skygge for sorteringen.  

Affald og klima er et tilbagevendende tema på de kvartalsvise videndelingsmøder for al teknisk service-personale fra Rudersdal Kommunes mange institutioner. På den baggrund havde Ejendomme, Klimasekretariatet og Affaldsgruppen valgt at invitere kommunens servicepersonale med på et lærerigt besøg uden for hverdagens rammer. 

Indblik i affaldets rejse 

Sådan et besøg siger vi ikke nej til i Norfors Besøgscenter! Deltagerne fik et oplæg om, hvad der sker med affaldet, når det er blevet sorteret, en indføring i Norfors’ arbejdsområder samt en rundvisning på Usserødværket, hvor restaffaldet afleveres og herefter brændes. Endelig blev der talt om de største udfordringer i praksis – og om hvordan vi sammen kan gøre det nemmere og mere effektivt at håndtere affald i hverdagen. 

Besøget gav god inspiration og skabte rum for både grin, gensidig sparring og konkrete idéer til bedre affaldshåndtering. Det var tydeligt, at alle deltagere gik derfra med ny viden, fornyet motivation – og smil på læben.  

Vi vil gerne sige tak til alle, der deltog og bidrog til en inspirerende dag! 

Søger du inspiration eller viden om affaldshåndteringen? 

Hos Norfors søger vi altid at udbrede viden om affaldshåndtering. Kommunale teams, virksomheder, politiske grupper, beboergrupper eller lignende fra Norfors ejerkommuner kan derfor booke et besøg, der giver: 

  • Faglig inspiration og ny viden om affald, energi og bæredygtighed
  • Indblik i, hvordan jeres arbejde og affaldshåndtering hænger sammen med den større, kommunale infrastruktur
  • En anderledes og meningsfuld aktivitet til en teamdag, temadag eller personalearrangement 

Hvis du er i tvivl om, hvorvidt et besøg hos Norfors giver mening for præcis dig eller din arbejdsplads, så er du velkommen til at kontakte os på besoegscenter@norfors.dk.

 

Læs mere: