Spring til hovedindhold
17.09.2025: Driftsforstyrrelse i Asminderødhave, Fredensborg
Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen onsdag d. 17. september fra kl. 08:00 til kl. 15:00 på følgende adresser i Fredensborg: Asminderødhave 1-24, ulige 26-34, 43 og ulige 62-70. Vi beklager den gene det medfører. Med venlig hilsen Norfors Fjernvarme
Genbrugsplads Blokken holder lukket for affaldsaflevering

Genbrugsplads Blokken holder lukket for affaldsaflevering fra fredag d. 12. september kl. 17:00 til lørdag d. 13. september kl. 17:00. Det skyldes, at der lørdag kl. 10:00-13:00 holdes åbent hus på genbrugspladsen, hvor alle er velkomne. Vi henviser i mellemtiden til genbrugspladserne: Allerød - Nordkranvej 10, 3540 Lynge; Containerhaven - Rundforbivej 174, 2850 Nærum.

15-09-2025: Driftsforstyrrelse i Kokkedal

Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen mandag d. 15. september fra kl. 09:00 til kl. 18:00 til Blåbærhaven, Broengen, Byengen, Drosselvænget, Egedalsvænge, Holmegårdsparken, Holmegårdsvej, Højengen, Mellemengen, Nordengen, Rypevænget, Sneppevænget, Vagtelvænget i Kokkedal. Vi beklager de gener, det medfører.

Med venlig hilsen

Norfors Fjernvarme

15-09-2025: Driftsforstyrrelse i Kokkedal

Grundet nødvendigt ledningsarbejde vil der være lukket for fjernvarmen mandag d. 15. september fra kl. 09:00 til kl. 18:00 til Blåbærhaven, Broengen, Byengen, Drosselvænget, Egedalsvænge, Holmegårdsparken, Holmegårdsvej, Højengen, Mellemengen, Nordengen, Rypevænget, Sneppevænget, Vagtelvænget i Kokkedal. Vi beklager de gener, det medfører.

Med venlig hilsen

Norfors Fjernvarme

Samarbejdet med Recirk giver dine hvidevarer et længere liv

8. september 2025

FORLÆNGET LIV: Hvidevarer, der stadig fungerer, kan – gennem Norfors’ samarbejde med Recirk – komme i brug igen, når de afleveres på en af Norfors’ genbrugspladser. Målet med samarbejdet er at bevare værdien i produkterne og forlænge deres levetid – det er kernen i cirkulær økonomi. Afleverer du hvidevarerne hele og skånsomt, øger det chancen for, at de kan bruges videre, og færre ressourcer går tabt. 

I november sidste år udvidede Norfors sit samarbejde med virksomheden Recirk, som specialiserer sig i indsamling, reparation, klargøring og salg af brugte hvidevarer. Samarbejdet indebærer, at Recirk løbende henter indleverede hvidevarer på alle Norfors’ genbrugspladser, som de så videresælger. 

Det hjælper Norfors med at rydde op på genbrugspladserne, og så bidrager det til, at apparatet får et nyt hjem i stedet for at blive til affald. Netop dét er særlig værdifuldt. 

For værdien ligger i dét, vi forlænger: Når et produkt fortsætter i brug, sparer vi materialer og energi fra nyproduktion og reducerer spild. ”Direkte genbrug er ifølge affaldshierarkiet typisk den mest CO₂-neutrale løsning, fordi produktet bevarer hele den indlejrede værdi uden ny produktion,” siger COO i Norfors, Kim Villadsen. 

Sådan fungerer ordningen 

Recirk besøger regelmæssigt genbrugspladserne og udvælger de apparater, der realistisk kan komme i brug igen.  

De udvalgte enheder hentes og tages til værksted, hvor de bliver gennemgået, sat i stand, afprøvet og gjort klar til næste bruger. 

Ud over apparater til direkte genbrug tager Recirk hvidevarer ind som reservedelsdonorer; resten sendes til genanvendelse. 

Det kan du gøre 

Ønsker du at sende din gamle vaskemaskine godt videre, er det vigtigt at du passer på, når du afleverer den på genbrugspladsen. 

Aflever apparatet i god stand og undgå unødige skader under transport og aflæsning – hele apparater har bedre chancer for at blive udvalgt. 

 Er du i tvivl om placering på pladsen, så spørg personalet; korrekt placering gør screeningen lettere for Recirk. 

 ”Når noget kommer ind pænt og helt, øger det muligheden for, at Recirk kan sende det videre til en ny bruger,” forklarer Kim Villadsen. 

Samarbejdet gælder alle Norfors’ genbrugspladser og gør det nemt at bidrage til mere direkte genbrug i hverdagen. Med en enkel handling hjælper du til, at velfungerende produkter får flere år i drift – til gavn for både dig og miljøet. 

 

Læs mere her: 

Sorteringsguide 

Recirk: Om os 

Miljøstyrelsen: Affaldshierarkiet