Pilotprojekt i Hørsholm Kommune

Hvad er storskrald - hvad er ikke storskrald

Storskrald er større kasserede brugsgenstande fra husholdningen som f.eks.:

  • Ting til direkte genbrug, f.eks. møbler og bøger
  • Pap
  • Tøj og tekstiler
  • Cykler, løbehjul og barnevogne
  • Møbler og kasseret indbo som stole, madrasser, borde, hylder, kurve, billeder, mm.
  • Elektronik som fjernsyn, computere, spillekonsol, boremaskine, lamper, ol.
  • Hårde hvidevarer og kølemøbler
  • Ikke-genanvendeligt PVC-affald, f.eks. haveslanger, svømmebassin, kælke, mm.

Se hvordan storskrald skal stilles frem under "Sådan skal storskrald sorteres, placeres og mærkes"

Storskrald er ikke:

  • Nagelfaste installationer og sanitet (toiletter, håndvaske, emhætter, mm.)
  • Byggeaffald (gipsplader, træpaneler, mursten, vinduer, tagplader, isolering, imprægneret træ, ol.)
  • Dagrenovation
  • Jord
  • Farligt affald (batterier, elpærer, lysstofrør, olie, maling, mm.)
  • Genanvendeligt affald, hvor der findes specielle ordninger (glas, papir samt plast- og metalemballage)
  • Haveaffald og juletræer

Affald, der ikke er omfattet af ordningen for storskrald kan afleveres på genbrugspladsen eller afleveres til en genbrugsbutik/byttecentral, hvis det er intakt og kan bruges igen.

Renovatøren er ikke forpligtet til at medtage affald, der ikke er omfattet af storskraldsordningen. Som affaldsproducent har du pligt til at fjerne uafhentet affald og opbevare det frem til næste afhentning eller bortskaffe det på anden korrekt vis.