Hvad sker der med mit affald?

Norfors modtager mange forskellige affaldsfraktioner på genbrugspladserne, og kommunerne er også begyndt at husstandsindsamle enkelte fraktioner. 

Det er vigtigt, at det affald, som borgere og virksomheder har sorteret, bliver håndteret bedst muligt, så der kan opnås en høj grad af genanvendelse og ressourcenyttiggørelse. 

Markedet for afsætning af affald og genanvendelige fraktioner er under konstant forandring. Nye metoder og teknologier ser løbende dagens lys og nye aktører melder sig på banen, mens andre forsvinder. 

Norfors overvåger løbende markedet for at sikre den bedste afsætning udfra kriterier som miljø, ressurcer, logistik, økonomi, etc.

På denne side kan du læse om, hvad der sker med affaldet efter at du har afleveret det, enten ved husstanden, i kuber eller på genbrugspladsen.

Siden baserer sig i det væsentlige på oplysninger fra de modtageanlæg, som Norfors afsætter affaldet til. Siden opdateres derfor løbende.

Signaturforklaring

GENANVENDELSE ENERGIUDNYTTELSE SPECIALBEHANDLING DEPONI

Fraktioner på genbrugspladsen, som også husstandsindsamles

Flasker og glas

Flasker og glas

Her kan du aflevere

  • Ved husstanden
  • Genbrugsplads - container 45
  • Kuber (i visse kommuner)

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Glas indsamlet ved husstanden aftages af DanBørs, som oplyser, at glasset afsættes som skår til danske glasværker, der smelter glasset om til ny emballage.

Glas afleveret i glas-kuber eller på genbrugspladsen afsættes til Krogs Flaskegenbrug, som oplyser at, hele flasker skylles, sorteres og bliver genbrugt af tapperier i ind- og udland. Skår og ukurante flasker omsmeltes til nye flasker og glas.

Aftagerne oplyser, at ca. 30-35 % af det indsamlede glas og flasker genbruges.som hele flasker, mens resten går til skår til omsmeltning. Det er under 2 %, som ikke kan genbruges eller genanvendes (plast, metal, keramik, etc.)

Senest opdateret 11.03.2020

Flasker og glas

Illustration: Miljøstyrelsen

Jern og metal

Jern og metal

Her kan du aflevere

  • Ved husstanden
  • Genbrugsplads - container 40

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

I den kommunale husstandsindsamling kan du aflevere konserves og mindre metalemner. Udover dette kan alle former for stort og småt jern- og metalaffald afleveres på genbrugspladserne, hvor der ligeledes kan afleveres kabler og blyakkumulatorer (bilbatterier).

Jern– og metalaffald afsættes p.t. til Lyngby Produkthandel, som oplyser at jernet grovsorteres i forskellige metal- og jernmaterialer, samt forbrændingsegnet affaldsmaterialer, som ikke kan genanvendes. De resterende jern og metaltyper sorteres herefter mekanisk eller manuelt. Metal og jern eksporteres og indgår i produktionen af nye jern og metalprodukter.

Aftager har ved kontraktsindgåelse forpligtet sig til, at minimum 80 % af fraktionen genanvendes. 

Senest opdateret 19.02.2020

Jern og metal

Illustration med Aluminium som eksempel: Miljøstyrelsen

Pap

Pap

Her kan du aflevere

  • Ved husstanden
  • Genbrugsplads - container 44

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Pap fra genbrugspladser og husstandsindsamling bliver afsat til Stena Recycling, Danmark. Modtager oplyser, at pappet grovsorteres for uønskede emner og det rene pap (ca. 97 %) blandes sammen med pap fra andre kilder i en homogeniseringsproces, der sikrer, at det er egnet til genanvendelse. Herefter balles pappet og sendes til papfabrikker i Danmark. Her vil pappet typisk gennemgå en mekanisk og kemisk proces, hvor det omdannes til pulp og sigtes yderligere for urenheder. Pulpen forarbejdes herefter til nyt pap, som indgår i produktionen af ny pap-emballage og karton. 

Senest opdateret 11.03.2020

Pap

Illustration: Miljøstyrelsen

Papir

Papir

Her kan du aflevere

  • Ved husstanden
  • Genbrugsplads - container 43
  • I kuber (i visse kommuner)

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Papir indsamlet ved husstanden, i papir-kuber og på genbrugspladsen bliver afsat til Stena Recycling, Danmark, som oplyser, at det papir, der er egnet til genanvendelse, hovedsagligt bliver eksporteret til papirfabrikker i Sverige. Hér frasorteres uønskede materialer samt papirtyper, der ikke er egnet til genanvendelse. Resten (ca. 95 %) omdannes til pulp, som renses for klips og lignende, og kemisk renses for lim, lak og tryksværte. Pulpen forarbejdes herefter til nyt papir eller indgår i produktion af pap- og karton-emballage, som fx. æggebakker. 

Senest opdateret 11.03.2020

Papir

Illustration: Miljøstyrelsen

Plast

Plast

Her kan du aflevere

  • Ved husstanden
  • Genbrugsplads - container 41: Rengjort Plast fra Husholdninger

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Hustandsindsamlet plast bliver ballet og transporteret til omlastning og herfra afsat til DKK-Plastics, der oplyser, at plastaffaldet transporteres til et anlæg i Tyskland.

Det blandede husholdningsplast bliver hér renset for affald og andre genanvendelige materialer fx metal og papir. Derefter bliver plasten grovsorteret i forskellige plastkvaliteter, som renses og skæres i mindre stykker. De små plaststykker gennemgår herefter endnu en kvalitetssortering, og bliver herefter lavet til plastikgranulat, som anlægget kan sælge til virksomheder og fabrikker, der anvender det i produktionen af nye plastprodukter, f.eks. tøj, isolering eller plastikflasker. 

Aftager har ved kontraktsindgåelse forpligtet sig til, at minimum 85% af  indholdet af PE, PP og PET-flasker efter sortering/oparbejdning skal afsættes til genanvendelse.

Senest opdateret 19.02.2020

Plast

Illustration: Miljøstyrelsen

Øvrige fraktioner på genbrugspladsen (NB: listen er under udarbejdelse)

Beton

Beton

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 10

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Neddelt beton genanvendes i stor stil som erstatning for stabilgrus. 

Det betyder, at det neddelte beton bl.a. bruges som underlag til nye veje, stier, parkeringspladser mm. 

Beton afsættes til RGS Nordic, som oplyser følgende:

Ved modtagelse neddeles betonen til en størrelse svarende til stabilgrus.

I neddeleren frasorteres jern og andre fremmedelementer. Jern går til genanvendelse.

Senest opdateret 20.02.2020

Deponi

Deponi

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 32

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Deponi-affald deponeres på Skibstrup Affaldscenters miljøanlæg i Ålsgårde. Affaldet bliver deponeret på miljøanlægget, som er sikret med membran i sider og i bund. Det vand, som siver ned gennem affaldet - det såkaldte ”perkolat”, pumpes op og sendes til rensning på lokale rensningsanlæg. 

Når en etape på deponiet er fyldt op, dækkes affaldet med råjord og muld, og der plantes buske og træer. Så kommer det langsomt til at ligne et almindeligt, bakket landskab.

Særligt om blød PVC
Materialer af PVC (PolyVinylClorid) må ikke brændes. PVC indeholder klor, som danner saltsyre ved forbrænding, og der er risiko for dannelse af dioxiner. Endelig indeholder specielt ældre PVC-materialer tungmetaller. Blød PVC skal derfor deponeres.

Senest opdateret 11.03.2020

Dæk med og uden fælge

Dæk med og uden fælge

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 46

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Dæk fra biler, busser og lastbiler afsættes via Danbørs til fabrikker, som laver dem om til gummipulver.

Aftager oplyser, at der foretages en sortering, hvor bestanddelene adskilles og stålet går til omsmeltning sammen med andet genbrugsstål. Gummiet knuses til pulver, som kan bruges til underlag til bl.a. nye dæk, tæpper, gummihjul, bremsebelægninger og som underlag på lege- eller sportspladser, fx til fodbold eller basketball

Senest opdateret 14.04.2020

Eternit og ikke-støvende asbest

Eternit og ikke-støvende asbest

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 31

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Asbest og eternit kan ikke genanvendes eller brændes og udgør en fare for helbred og miljø.

Ikke-støvende og støvende asbestholdigt affald bliver derfor specialdeponeret på Skibstrup miljøgodkendte deponi. Eternitten/asbesten dækkes med jord umiddelbart efter aflæsning på deponiet for at forhindre spredning af asbestfibre.

Senest opdateret 11.03.2020

Farligt affald

Farligt affald

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 60

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Fra genbrugspladsen sendes det farlige affald til forskellige godkendte behandlingsanlæg.  
  • Enkelte fraktioner kan genanvendes, f.eks. spildolie, som oparbejdes til ny olie, samt oliefiltre, som adskilles og olieindholdet brændes i et højtemperatur-forbrændingsanlæg, hvor der produceres el og fjernvarme. Metallerne i filtrene blev smeltet og genanvendt som nye råvarer. 
  • Noget af det farlige affald brændes i ovne, hvor man kan opnå meget høje temperaturer. På den måde uskadeliggøres giftstofferne i affaldet - og man kan bruge varmen til at lave fjernvarme og elektricitet. 
  • Andet af det farlige affald gennemgår en kemisk behandling med henblik på neutralisering af de reaktive stoffer. 
  • Endelig deponeres visse typer farligt affald på godkendte deponier, hvor det ikke udgør nogen trussel mod grundvandet og miljøet som helhed.
Senest opdateret 11.03.2020

Fjedermøbler

Fjedermøbler

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 3
  • I storskraldsordning

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Fjedermøbler afsættes til Denova i Frederiksværk, som oplyser, at der foretages en neddelingen, hvorefter metalfjedre og andre metaller udsorteres til genanvendelse. Neddelt træ, stoffer og andre materialer tilføres I/S Norfors' energianlæg, hvor energien udnyttes til at producere fjernvarme og elektricitet. 

Senest opdateret 21.04.2020

Gasbeton og uglaseret tegl

Gasbeton og uglaseret tegl

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 11

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Tegl genanvendes i stor stil som erstatning for stabilgrus. 

Det betyder, at det neddelte tegl bl.a. bruges som underlag til nye veje, stier, parkeringspladser mm. 

Tegl afsættes til RGS Nordic, som oplyser følgende:

Ved modtagelse neddeles betonen til en størrelse svarende til stabilgrus.

I neddeleren frasorteres jern og andre fremmedelementer. Jern går til genanvendelse.

Senest opdateret 20.02.2020

Gips

Gips

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 12

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Gips afsættes til Marius Pedersen, som oplyser følgende:

Ren Gips og Gips med rester af træ, Rockwool o.s.v. fraføres genbrugspladserne af Marius Pedersen, som bringer det til deres behandlingsanlæg. 

Gipsen neddeles og oprenses, og urenheder (som udgør ca. 20 %) frasorteres.

  • Jern går til produkthandler 
  • Mineraluld sendes til Rockwool og indgår i produktion af ny Rockwool
  • Træ og andet affald frasorteres og sendes til respektive modtageanlæg for videre forarbejdning

Den neddelte, rene gips (som udgør 80 %) afsættes til oparbejdningsanlæg i Danmark og indgår i produktionen af nye gipsplader.

Senest opdateret 20.02.2020

Haveaffald

Haveaffald

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 22
  • Nogle kommuner tilbyder afhentning ved husstanden. Forhør dig hos din kommune.
  • Enkelte bebyggelser og grundejerforeninger har haveaffaldspladser. Undersøg, hvad der gælder i dit område.

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Haveaffald afsættes til Solum A/S, som oplyser følgende:

I første proces skilles ved fra løv. Her udtages ca. 25% af den samlede mængde som ved, der afsættes som biomasse til energinyttiggørelse. De resterende 75% løv komposteres.

Efter endt kompostering sigtes komposten og ca. 10% sigtes fra som biomasse, der energiudnyttes.

Samlet set genanvendes 72% af haveaffaldet og 28% energiudnyttes.

Senest opdateret 11.03.2020

Imprægneret træ

Imprægneret træ

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 33

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Imprægneret træ omfatter bl.a.:

  • Trykimprægneret træ – det med grønligt skær
  • Malet imprægneret træ
  • Kreosotbehandllet træ, sort-brunt, f.eks. bolværk, telefonmaster og jernbanesveller

Det imprægnerede træ transporteres til Genbrugsgården. Træet bliver hér neddelt og efterfølgende transporteret til I/S Norfors, hvor træet brændes og energien udnyttes til strøm og fjernvarme. 

Senest opdateret 14.04.2020

Keramik, porcelæn og stentøj

Keramik, porcelæn og stentøj

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 30

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Keramik, porcelæn og stentøj afsættes til Dansk Miljøforbedring A/S, som oplyser følgende:

Når DAMIFO modtager keramik, porcelæn og sanitet, frasorteres plastik, jern m.m. Jern og plastik genanvendes i rene fraktioner hos godkendte modtageanlæg. 

Selve porcelænet knuses til 0-10mm, hvorefter det blandes i egen beton produktion af betonklodser. Betonklodserne bruges til afskærmning af DAMIFO's egen plads samt bygning af båse til opdeling af affald. 

Senest opdateret 20.02.2020

Mineraluld

Mineraluld

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 35

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Mineraluld afsættes til RGS NORDIC A/S, som oplyser følgende:

Behandling/håndtering
Efter modtagelse af mineralulden på RGS's anlæg i Sanderødgård, frasorteres evt. synlige urenheder fra mineralulden. Frasorteret materiale bliver genanvendt med størst mulig udnyttelsesgrad.

Videredisponering og afsætning
Efter sortering transporteres mineralulden til RGS's anlæg i Kolding, hvor den efterbehandles. Her udsorteres yderligt brændbart affald og metaller via magnetudskillelse. Det brændbare affald går til energiudnyttelse på forbrændingsanlæg og metaller som skrot til genanvendelse. Den udsorterede mineraluld neddeles til et granulat som tilføres Rockwool i Øster Doense, hvor granulaten tilgår direkte i produktion af nyt Rockwool. 

Efter endt levetid som Rockwool, kan produktet genanvendes til samme genanvendelige produkt.

Senest opdateret 16.04.2020

Plastdunke og Plastflasker

Plastdunke og Plastflasker

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 80

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Plastdunke og Plastflasker bliver finsorteret og ballet på genbrugspladsen og transporteret til omlastning. Herfra afsættes det til Ragn-Sells, der oplyser, at plastaffaldet transporteres til et anlæg i EU. Der bliver plasten grovsorteret i forskellige plastkvaliteter, som renses og skæres i mindre stykker. De små plaststykker gennemgår herefter endnu en kvalitetssortering, og bliver herefter lavet til plastikgranulat, som anlægget kan sælge til virksomheder og fabrikker, der anvender det i produktionen af nye plastprodukter f.eks. plastspande, kompostbeholdere og malerbøtter.
 
Senest opdateret 10.03.2020

Rene farvede plastfolier

Rene farvede plastfolier

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 81

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Rene farvede plastfolier bliver finsorteret og ballet på genbrugspladsen og transporteret til omlastning. Herfra afsættes det til Ragn-Sells, der oplyser, at plastaffaldet transporteres til et anlæg i EU. Der bliver plasten grovsorteret i forskellige plastkvaliteter, som renses og skæres i mindre stykker. De små plaststykker gennemgår herefter endnu en kvalitetssortering, og bliver herefter lavet til plastikgranulat, som anlægget kan sælge til virksomheder og fabrikker, der anvender det i produktionen af nye plastprodukter, f.eks. plastsække og -poser. 
 
Senest opdateret 10.03.2020

Rene klare plastfolier

Rene klare plastfolier

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 42

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Rene klare plastfolier bliver finsorteret og ballet på genbrugspladsen og transporteret til omlastning. Herfra afsættes det til Ragn-Sells, der oplyser, at plastaffaldet transporteres til et anlæg i EU. Der bliver plasten grovsorteret i forskellige plastkvaliteter, som renses og skæres i mindre stykker. De små plaststykker gennemgår herefter endnu en kvalitetssortering, og bliver herefter lavet til plastikgranulat, som anlægget kan sælge til virksomheder og fabrikker, der anvender det i produktionen af nye plastprodukter, f.eks. plastsække og -poser. 
 
Senest opdateret 10.03.2020

Rent træ

Rent træ

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 47

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

På Norfors' omlasteplads grovsorteres Rent Træ for urenheder såsom plast, gips, isolering osv. før træet grovdneddeles.

Herefter afsættes rent træ til Kronospan Polska Sp. Z.o.o. i Polen, som oplyser følgende:

Efter kvalitetskontrol finneddeles det rene træ og sorteres yderligere for feks. søm og skruer. Herefter bruges det findelte træ til produktion af spånplader.

Det modtagne rene træ genanvendes 99% i produktionen af spånplader til bla. køkkenelementer, reoler og lignende.

Senest opdateret 20.02.2020

Småt brændbart

Småt brændbart

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 1

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Fraktionen Småt brændbart benyttes kun til det affald, som ikke kan genanvendes, efter at alt det genanvendelige er sorteret ud.

Affaldet køres til Norfors' energianlæg, hvor energien udnyttes til at producere fjernvarme og elektricitet. 

Affald, der brændes, består hovedsageligt af organisk materiale som papir, træ, pap, madrester osv. Derfor regnes forbrænding af affald som stort set CO2 neutral, idet planterne har opsuget kulstof eller kuldioxyd CO2 under deres vækst, og det er denne CO2 der frigives igen ved forbrænding. Når affaldet forbrændes, er det vigtigt, at energien i affaldet udnyttes til at fortrænge fossile brændsler som kul, oile og gas. Herved reduceres samfundets bidrag til udledning af CO2, som skaber den globale opvarmning. CO2 bidraget reduceres ved, at affaldsanlægene producerer el og varme, der ellers skulle være lavet på fossile brændsler som kul, olie eller naturgas.

Senest opdateret 11.03.2020

Stort brændbart

Stort brændbart

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 2

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Fraktionen Stort brændbart benyttes kun til det affald, som ikke kan genanvendes, efter at alt det genanvendelige er sorteret ud.

Affaldet køres til Genbrugsgården, hvor der foretages en yderligere udsortering af genanvendelige materialer førend det neddeles. Herefter tilføres det til Norfors' energianlæg, hvor energien udnyttes til at producere fjernvarme og elektricitet. 

Affald, der brændes, består hovedsageligt af organisk materiale som papir, træ, pap, madrester osv. Derfor regnes forbrænding af affald som stort set CO2 neutral, idet planterne har opsuget kulstof eller kuldioxyd CO2 under deres vækst, og det er denne CO2 der frigives igen ved forbrænding. Når affaldet forbrændes, er det vigtigt, at energien i affaldet udnyttes til at fortrænge fossile brændsler som kul, oile og gas. Herved reduceres samfundets bidrag til udledning af CO2, som skaber den globale opvarmning. CO2 bidraget reduceres ved, at affaldsanlægene producerer el og varme, der ellers skulle være lavet på fossile brændsler som kul, olie eller naturgas.

Senest opdateret 11.03.2020

Stor hård plast

Stor hård plast

Her kan du aflevere

  • Genbrugsplads - container 16

Hvad må du aflevere?

I vores sorteringsguide kan du se, hvad du kan aflevere på genbrugspladsen.

Hvad sker der med affaldet?

Stor hård plast afsættes til Stena Recycling A/S, som oplyser følgende:
 
Efter aflæsning foretages en visuel inspektion og en delvis manuel og maskinel grovsortering, hvor større emner og fejlsorterede materialer fjernes. Materialer der fjernes, vil typisk være, træ, metaller, isoleringsmaterialer, glasfiber, affald o.lign.
 
I denne proces frasorteres også PVC med henblik på særskilt genanvendelse. 95 % af den frasorterede PVC genanvendes.Ved at fjerne PVC sikrer man samtidig, at den resterende fraktion i en stand, så den kan eksporteres som grønlistet affald jf. EU-forordning om eksport af affald.
 
Efter frasortering af fejlsorterede materialer samt PVC bliver 95 % af den resterende plast genanvendt. 
 
Materialet balles forud for eksport til Sverige og Tyskland. Hér er processen som følger:
  1. Ballerne åbnes manuelt, og inspiceres
  2. Materialet sorteres i henholdsvis polyofiner og andet termoplast
  3. Materialet neddeles groft og der foretages en magnetisk frasortering af jern
  4. Materialet finkværnes og vaskes
  5. Materialet friktion/mekanisk tørres
  6. Materialet ekstruderes i piller, adskilt som PP og PE piller
  7. Pillerne homogeniseres i blandesiloer inden de opsækkes i bigbags
Det færdige produkt er råvare til brug i plastindustrien, som erstatning for jomfruelig plast. 
 
Senest opdateret 20.02.2020